Lørdag 7 August. 2021
Ferie på Sydfyn uge 32.
Så fik vi os taget sammen til at komme afsted, på en tiltrængt ferie.
Turen går til Svendborg sund camping, som vi har valgt ud fra dens placering, ud mod Svendborg sund. Det er ikke lykkes os at få en udsigtsplads, men næsten da, så længe der ikke kommer nogen og hapser pladsen foran os (det koster ekstra at holde på en udsigtsplads)
Turen hertil (170 km) gik ad den lige vej (motorvejen), dog med det sædvanlige kø over Fyn, men vores GPS arbejde godt, og fortalte om køen i god tid, så vi kunne køre af i god tid, og mistede måske 10 min, sammenlagt. Så vi ankom til Campingpladsen kl 11 Lørdag formiddag/middag, havde håbet på en udsigtsplads, men det nåede vi lige akkurat ikke, men så fik vi det næstbedste og havde mor ikke insisteret på at flytte vores bil, så havde vi nu haft fri udsigt.
Pladsen vi har fået ligger et lille stykke nede af en bakke, så vi er lidt nervøse for regn flod igennem vores fortelt. Vi mangler dog vores morgensol, men til gengæld har vi lidt sol om aftenen og ligger godt i læ for vinden.
Det er en større plads og Vibeke mener den er for stor til os, jeg synes det er okay, men der er næsten fuld hus over det hele. Vi ligger tæt på service bygningerne, så det er helt okay.
Var en tur rundt på pladsen, efter vi var kommet på plads for at se hvor vi var landet, fik taget lidt billeder.
Savner lidt græs
Mor er lidt utilfreds med naboen påklædning,
(eller er det ænderne hun tænker på)
Udsigten fejler ikke noget
Taget ude foran teltet
På vej ned til bådbroen
Hovedbygningen
Bådbroen
Vi ventede på at det skulle begynde at regne, de truede med regn hele dagen, men det kom først hen først på aftenen, fik lidt vand, men ikke noget at skrive hjem om. Kl 21 blev det lidt for kølig, så vi flyttede inden for, hvor mor læste lidt bog og lavede lidt Sudoku, jeg kravlede under dynen, det var skønt at genfå varmen under dynen. Det regnede lidt i løbet at natten.
Søndag 8 august 2021.
Søndagen er gået med ren afslapning, gået lidt rundt på pladsen, for at finde de forskellige affalds stationer og hvad der ellers er på pladsen.
Vi havde sol det meste af dagen, nogle få byger sidst på eftermiddagen, men ellers fint vejr, det lufter en del men vi har fåret en fin lille hjørne med god læ og solen kommer omkring middag.
Det er også blevet til lidt flere billeder, som i får nogle af her.
Vores udsigt i et par timer, lokkede de nye naboer
til at holde så langt fremme som det var mulig
Mor observerede en underlig fisk i havet, men
ved nærmere eftersyn, viste det sig at være en
dykker
Der er også Glamping her, nogle sjove telte, i
flere størrelser, priser fra 650 kr til 1200kr,
pr døgn.
Men nogle fine telte, med masser af udstyr.
Med og uden top, dem uden top,
havde ovenlys vinduer
Så bliver det vist ikke ret meget mindre.
Mor med en af hendes nye venner
Mor blev først træt.
Mandag 9 august 2021
Mandagen brugte vi på en lille udflugt til Nyborg, hvor vi tøffede lidt rundt på havnen og jeg fik min pølse med brød, så nogle fine både.
Der er en større lystbåd havn.
Fin Grillbar
Lidt havnekunst.
Det var let overskyet, små kølig, så vi forsatte hurtig mod Egeborg Slot.
Egeborg Slot er bestemt et besøg værd, masser af udedørs aktiviteter for unge og gamle, flotte og fine udstillinger indendørs, vi kommer der nok igen engang. Fik en kop kaffe (papkrus, tror de er kommet for at blive) Så fine gamle Motorcykler i flot stand, Camping udstilling og FALCK udstilling.
Flot indgang.
Stor lege område.
Vis godt vi ikke havde de små med.
Flot og velholdt bygninger og ude områder.
Spise/drikke område.
Fik nok min største Softice til dags dato.
Så er der nedkøling.
Mooncar bane.
Super flotte motorcykler.
Magen til min første knallert
Der er også en gammel købmands forretning.
Primitiv camping
Simpel, men effektiv.
Stort og småt.
Igen keep it simpel
Tirsdag 10 august 2021.
Vi ville gerne besøge Langeland og se Langelandsfortet. Så det blev vores udflugts mål for i dag.
På vejen til Langeland lagde vi turen forbi Landet Kirke, hvor Elvira Madigan og Sixten Sparre ligger begravet. Lidt imponerende at Så lille en kirke kan have så fin en historie.
Herefter satte vi kursen med Langelandsfortet.
Det er en god historie og masser at se på, men småt og trangt. Her er man også ramt af Corona restriktioner, mange steder må der kun være 10 personer inde i Bunkeren (der er flere bunker), så hver person fik en rød tøjklemme udleveret, som man så satte på en lille tavle udenfor, så man kunne se hvor mange der var indenfor, vi fik stjålet den ene af vores klemmer, ved den første bunker, så vi måtte nøjes med en, men jo længere vi kom rundt, jo færre brugt klemmerne.
Der var også åben i deres lille pølsevogn, men det var nu ikke nogen succes, for vores vedkommende.
Men vi havde en god tur og fik gået lidt mere end vi plejer (jeg), men vejret var godt, så det var fint med en god gåtur.
Et stykke af Berlin muren.
Et par unger Artillerister.
Langelands forte, var aktiv,
fra 1953 til 1993
med eget køkken
har er der plads til to medarbejder
I tilfælde af krig, skulle DR sende herfra
Vi kørte lige en tur forbi Bagenkop havn, fik en bæger med god is (fru Sørensen var ikke tilfreds, den smagte af gammel fløde) min var go.
Vi ville gerne have en go kop kaffe, så vi prøvede på vej hjem om vi kunne finde en Kro/cafe, hvor vi kunne få en god kop kaffe, vi fandt en der hed McKAFEN, men det så lidt snusket/skummelt ud og der var et skilt på døren, hvor der stod, kommer om lidt. Vi benyttede chancen til at flygte igen og da vi kørte derfra, kom der to store hunde løbende og gøende.
Det ser ikke bedre ud indenfor.
Vi ledte længe efter en go kop kaffe, mange af de landevejskroer vi mødte havde lukket om mandagen, vi fandt en hvor åben skiltet stod ude ved vejen, men der var lukket, men de ville åben 2 timer senere, det ville vi så ikke vente på, fru Sørensen ytrede sig over at skiltet Åben stod ude ved vejen, det var taget ind inden vi nåde at køre igen. Vi forsatte med Lohals, i vores søgen efter en go kop kaffe.
Den fandt vi ved Tranekær Mølle, som var omdannet til Cafe og muserum, her fik vi en GO kop kaffe med lidt kage til og opfyldning.
Et lille hyggelig sted.
En Mølleres søn besigtige møllen
Flot mølle.
Det er et privat Møllelag der driver stedet.
Vi forsatte turen med Lohals, vi var jo næsten helt deroppe. Her gik vi en tur rundt på lystbådehavnen, her var der en hektisk aktivitet, da bådene begyndt at komme ind for natten og der var ikke for meget plads, så noget at kigge på.
Vi kørte hjemad (mod campingpladsen), der var en Grill jeg gerne ville prøve at spise ved. Det var en god beslutning, selv fru Sørensen var tilfreds.
Godt forspiste kørte vi hjem til campingvognen, havde en lille flod igennem forteltet, men det tørre jo nok igen.
Lavede lidt kaffe, så lidt fjernsyn, mor gik tidligt i seng for at læse lidt i en bog, jeg kiggede lidt mere fjernsyn..
Onsdag 11 august 2021.
Så kom dagen hvor vi skulle til Fåborg og spise Æggekage, jeg kunne næsten ikke vente.
Vi slappede af det meste af formiddagen, jeg fik tømt diverse tanke og fyldt lidt mere vand på, så nu kan vi klare os resten af turen.
Vi kørte en lille tur til Svendborg, uden nogen egenlig mål, endte på den modsatte side af Sundet, hvor vi kunne se campingpladsen fra, tog lidt billeder af campingpladsen, med zoom kan vi lige skimte vores lille hjem.
Vi ligger nederst til venstre.
Købte en is igen, tøffede en tur til Thurø, for at gense vores første Campingplads, hvor vi havde lejet en campingvogn, for mange år siden.
SÅ satte vi kursen mod Fåborg, var lidt i god tid, så vi fandt en fin lille kaffehus, hvor vi nappede en god kop kaffe (jeg kom til at spise en is igen), er ved at blive til en vane, dårlig vane, godt vi snart skal hjem.
Vi ankom til Fåborg i god tid, gik lidt rundt og kiggede på både, noget jeg ikke bliver træt af.
Så ankom lidt flere af familien og vi kunne indtage vores forud bestilte pladser (stedet er temlig godt besøgt).
5 ud af 6 nappede Æggekagen, der var kun en farisæer og jeg tror at alle var godt tilfreds og mætte. Så gik vi en tur rundt på havnen og kiggede på gamle biler og motorcykler, mens vi nappede en is igen.
Gurli og Emma kørte først mod Esbjerg, så tøffede vi andre også af, godt forspiste, hjem til en god kop kaffe igen igen.
Torsdag 12 August 2021
Det blev til en dasedag, lavede stort se ingen ting, nød det gode vejr. Fik vores telt taget ned, børste og vasket og pakket ned, ikke så pænt som da John hjalp os, men uden det stor skænderi, det ligger nu i tasken, ganske pænt trods alt.
Vi har sat vores lille solsejl op, så vi kan side ude og spise aftensmad og måske endda også spise morgenmad udenfor.
Det er nu også hyggelig med det lille solsejl.
Pludselig komme Kongeskibet sejlende forbi, så der var mange der susede over til udsigten for at nappe et billede eller, Vibeke inklusiv.
Et flot skib.
Jeg var en lille tur rundt på Campingpladsen, tog lidt billeder.
Et billede af andedammen.
Lidt af pladsen
Lidt mere af pladsen.
Fredag 13 August 2021.
Så er det sidste dag, vi er stået op til let overskyet, men trods alt +18 grader, så vi fik morgenmad udenfor, så vi har indtaget alle vores måltider udenfor, så fin da.
Vi havde snakket lidt om at tage en sejltur med M/S Helge, en gammel færge som nu fungere som tur båd, det tager knap 2 timer at tøffe med rundt. Så det gjorde vi så, tog lidt flere billeder,
Campingpladsen set fra søsiden.
Farvel til vores lille Krydstogts skib.
M/S Helge
Vi fik betalt for pladsen, det var til den dyrere ende, (vi har ingen planer om at komme der igen) købte et par dyre is, de smagte godt, mor lavede en kop kaffe, så der fik vi lige en lille kop kaffetår. Inden vi pakkede sammen
Så pakkede vi resten sammen, blev klar til at spænde vognen på bilen og begynde hjemturen.
Vi havde prøvet at lægge teltet bagerst i Campingvognen, for at prøve balance forholdte, men vi måtte holde ind, ved den første rasteplads, for at flytte teltet frem i vognen, det hjalp meget, men vi kunne godt mærke sidevinden, men da vi vinden mere ind fra forenden, kørte det fint igen.
Der var en mindre kø efter Odens, så jeg valgte at køre fra ved Blommenslyst og på igen ved Nr. Åby, der var intet trafik på den gamle hovedvej.
Vi lavede en lille pitstop ved Harte, fik et par pølser, en kedelig oplevelse, Cafeteriet var under ombygning, der stod et barn og betjente kunderne. Håber vi kan huske det til næste gang, så vi kan finde en anden løsning.
Vi holdt på Matriklen kl 19.30, smed vogn og bil i indkørslen.😍😍😍
Rart at være hjemme igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar